8. NUMMER 2016

Indhold

 

 

Indholdet af HR JURA Magasinet kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning.

 

HR JURA tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for HR JURA.

 

Enhver gengivelse eller kopiering af indholdet fra HR JURA Magasinet eller hjemmeside hrjura.in er betinget af forudgående tilladelse fra HR JURA og/ eller andre rettighedshavere.

 

 

Udgivelsesår:  2016

 

Antal sider:  52

 

ISSN:  2245-3989

E-PAGES

DOWNLOAD

ARTIKEL

KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER I FORBINDELSE MED FUSIONER OG TRANSAKTIONER MELLEM KONCERNFORBUNDNE SELSKABER

 

- ARBEJDSRETLIG IDENTITET OG OMGÅELSE

 

HR JURA MAGASINETS 8. NUMMER |  SÆRUDGAVE 2016

 

 

 

 

Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse trådte i kraft den 1. april 1979. Siden lovens ikrafttrædelse blev den ændret en enkelt gang ved lov nr. 441 af 7. juni 2001. Loven indførte den nye regel i § 4a, som den kendes i dag.

 

Før vedtagelsen af direktiv 77/187 EØF og den danske virksomhedsoverdragelseslov var det retlige udgangspunkt, at en erhverver af en virksomhed ikke blev bundet af den erhververede virksomheds kollektive overenskomster. En erhverver kunne ved en simpel meddelelse til den overenskomstbærende organisation frigøre sig fra overenskomster. Erhververen kunne dog blive bundet af overdragerens overenskomster, såfremt man forholdte sig passivt over for disse.

 

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget til ændringsloven fra 2001, at formålet med bestemmelsen i lovens § 4a var at præcisere og opstramme den praksis, der blev udviklet i Arbejdsretten. I henhold til virksomhedsoverdragelseslovens § 4a, stk. 1, kan en erhverver af en virksomhed inden for nærmere bestemte frister frasige sig overenskomsten med den virkning, at erhververen ikke indtræder som part i overenskomsten, men alene er forpligtet til at overholde de individuelle vilkår, der følger af overenskomsten, over for de overtagne medarbejdere indtil overenskomstperiodens udløb.

 

Virksomhedsoverdragelseslovens § 4a, stk. 1, sidste sætning, bestemmer samtidigt, at en erhverver af en virksomhed anses for at have tiltrådt en eksisterende overenskomst, såfremt overenskomsten ikke frasiges inden for fristerne. Der er dermed tale om en passivitetsregel.

 

I praksis gav lovens § 4a anledning til en række sager om, hvorvidt den klare hjemmel til at frasige sig de kollektive overenskomstforpligtelser kan fraviges i de transaktioner, hvor virksomhederne er så nært beslægtede, at der opstår en vis identitet i arbejdsretlig forstand, og hvor omgåelsesbetragtninger gøres gældende. Problemstillingen opstår ofte i transaktioner mellem koncernforbundne selskaber og i forbindelse med fusioner.

 

Man har været opmærksom på problemstillingen i forbindelse med lovforslagets behandling, men har ikke valgt at regulere det nærmere med følgende begrundelse:

 

Omgåelsessituationer håndteres som regel af domstolene på ulovbestemt grundlag. Til spørgsmålet om identitet skal bemærkes, at hvis der er identitet mellem overdrager og erhverver, er virksomhedsoverdragelsesloven ikke relevant, idet en afgørende forudsætning for at statuere virksomhedsoverdragelse – nemlig arbejdsgiverskifte – ikke til stede.

 

Siden lovens vedtagelse har der blandt praktikere og teoretikere været vidt forskellige opfattelser af retstilstanden. I den arbejdsretlige praksis ses der ikke en konsekvent anvendelighed af begreberne ”arbejdsretlig identitet” og ”omgåelse” i sager med samme typer konflikter. I retslitteraturen sondres der som regel heller ikke mellem begreberne. I mange tilfælde rubriceres identitetsbetragtninger og om-gåelseshensigter under et.

 

Retstilstanden i forhold til frasigelse af kollektive overenskomster i forbindelse med fusioner og koncerninterne overdragelser er forbundet med betydelig usikkerhed. Nærværende artikel har derfor til formål at analysere og fastlægge den aktuelle retstilstand for så vidt angår rækkeviden af praksis om arbejdsretlig identitet og omgåelse som begrænsning i forhold til adgangen til frasigelse af kollektive overenskomster.

 

Artiklen er en forkortet og omskrevet udgave af forfatterens kandidatafhandling fra januar 2016 med samme titel, som blev afleveret i forbindelse med afslutning af cand.jur-uddannelsen ved Det Juridiske Fakultet, København Universitet.

 

ANNONCER

 

HORTEN Advokatpartnerselskab

 

 

SCHULTZ

ARBEJDSRETSPORTALEN

 

 

JUC

KURSUS OG NETVÆRK

 

MAGASINET

NYHEDER

ARRANGEMENTER

LITTERATUR

af

 

ANTON KRAEV

REDAKTION, LAYOUT

OG DESIGN

i samarbejde med